Close

Spørgsmål og Svar

Hvad betyder Social Dining?
– Social Dining er et spisekoncept, der går ud på at servere flere og lidt mindre retter, således at der fokuseres på smagsoplevelsen. Afmålt efter antal personer, der har bestilt, serveres hhv. 6 eller 10 forskellige retter, som man deler på bordet, hvilket skaber en hyggelig oplevelse, der vækker den gastronomisk nysgerrighed.

Hvor langt er I nået med jeres urban farming, Plantagen NV projektet?
– Platagen NV projektet er en lang og ambitiøs proces, og der er endnu blot taget de første spæde skridt. Der søges både om tilladelser og fonds-midler i øjeblikket – følg med på vores blog: www.tribecanv.dk/blog

Jeg er vegetar/veganer, kan jeg spise hos jer?
– Ja, gør blot opmærksom på det ved bestilling, så plejer køkkenet at være både fleksible og opfindsomme.

Kan I tage højde for allergier i de retter, I serverer?
– Ja, og vi planlægger snart at informere om allergi-forhold på selve menukortet. Gør blot opmærksom på allergier ved bestilling, så plejer det at være muligt at finde en god løsning.

Er I økologiske?
– I takt med de grønne ambitioner, har vi intentioner om at inkorporere økologi i menukortet uden at gå på kompromis rent udbuds- eller kvalitetsmæssigt. På nuværende tidspunkt er vi ikke officielt økologisk certificerede, men det er en målsætning for 2016. Følg med i udviklingen på vores blog.

Hvad menes der med “italiensk inspireret New Yorker-gastronomi”?
– Det betyder, at vi som hovedregel tager udgangspunkt i det amerikansk-italienske trattoria i stil med little Italy i New York, men samtidig ikke lader os begrænse på menukortet af den grund. Vi bevæger os som regel udover de italienske traditioner, da vi ønsker at skabe nye spændende retter og kunne byde på ekstraordinære gastronomiske oplevelser.

Kan jeg tage mine børn med på Tribeca NV?
– Ja, og vi har også enkelte børnestole til rådighed.

Kan jeg holde fest på Tribeca NV?
– Normalt vil vi henvise til vores lækre selskabslokaler på NXT Door. I nogle tilfælde kan vi dog godt finde en løsning på selve restauranten – skriv blot til vores nemme NXT Door tilbuds-formluar og skriv som kommentar, at du gerne vil sidde på Tribeca NV restauranten.

Hvad er meningen med Plantagen i Smørum?
– Plantagen i Smørum bruges som test-produktions facilitet for de fremtidige økologiske og bæredygtige råvarer, der skal indgå i udviklingen af nye anretninger fremover. Derudover har vi i 2015 fået leveret en række grøntsager af høj kvalitet, som vi har anvendt i menukortet.

Hvorfor navnet Tribeca NV?
– Navnet Tribeca NV kommer af dels inspirationen fra det området TriBeCa i New York og dels vores vision om at bidrage til en positiv udvikling i Københavns nordvest kvarters lokalsamfund.

Hvilke vine tilbyder I på Tribeca NV?
– Vores vinkort består primært af italienske og californiske vine, qua det amerikansk-italienske fokus. Se vores menukort for mere info.

Er I handicapvenlige?
– Ja, og vores lokaler kan tilgås fra 2 indgange, hvoraf vi har sørger for, at den ene kan tilgås med rullestol.

Hvordan er ryge-politiken på stedet?
– Der er rygning forbudt indendørs, jf. lov, og opsat udendørs lounge områder med varmelamper om vinteren.

Mangler du stadig svar ?
– Brug formularen herunder!

Go top